Genteknologien har udviklet sig meget på de sidste 5år. Man er kommet så langt nu, at man kan klone et menneske. Dette kan umiddelbart lyde meget fornuftigt, hvis det har et fornuftigt formål. Men hvad er et fornuftigt formål med at klone et menneske? Skabe en kopi af sig selv, så man kan være flere steder på samme tidspunkt? Eller hvis man har brug for reservedele til sin krop? Hvis man har en livstruende sygdom? Blive gentestet så man kan se, om man har en truende arvelig sygdom – frasortering af sygdomsgener? Hvad kan de etiske konsekvenser, som følge af brug af genteknologien, være?
Der er store kløfter imellem tilhængerne og modstanderne af genteknologien.
Så når man snakker om genteknologi, må der kunne findes fordele og ulemper ved sådan en teknologi.
Genteknologien har mange fordele, når den bliver benyttet til at redde menneskeliv med.
Inden for medicinindustri har genteknologien vist sig at være en fordel, når man skal fremstille medikamenter.
”De transgene får – feks. Tracy – er netop nu i gang med at producere mælk med proteiner, der kan bruges i medicin til lungepatienter med emfysem og cystisk fibrose, men herudover også til blødermedicin og medicin mod hjertesygdom og slagtilfælde. De transgene køer – der ligesom de transgene får har fået tilført menneskelige gener – er allerede i gang med at lav mælk uden aminosyren phenylalamin. Denne mælk vil kunne bruges til PKU-patienter, som ikke kan nedbryde phenylalamin og som derfor ubehandlede vil få Føllings sygdom. Citat tekst 2 linje 35-49 side8-9.
Det er gratis at oprette en konto