Spækhuggeren: havets største rovdyr

Spækhuggeren er et fantastisk, fascinerende og smukt dyr. Mange kender måske spækhuggeren fra biograffilmen ”Befri Willy”. Spækhuggeren er et stort dyr og lever overalt i verdenshavene. Spækhuggeren er et pattedyr, men samtidig havets største rovdyr.

Udseende

Spækhuggeren er en stor hval. Hunnen vejer alt mellem 4-8 ton. Hannen er lidt større og vejer mellem 5-10 ton. Spækhuggeren er sort med hvide ”klatter” rundt omkring på kroppen se evt. billedet. Hun spækhuggeren bliver typisk 7-8meter lang, hvor hannen bliver 8-9meter lang. Nyfødte unger kan veje helt op til 180 kilo. Ungerne er ca. 240cm lang, når de bliver født. Ungen dier i 14-18 måneder. Hunnen føder en unge efter en drægtighed på 15-18. Hunnen bliver typisk 50-60 år hvor hannen typisk bliver 80-90. Der er en bestemt måde man kan se om det er en han eller en hun. Hannens rygfinne er sværdlignende og er ca. 2meter. Hunnens rygfinne er kort og let krummet. Altså kan man på denne måde se om det er en han eller hun ved, at kigge på dyrets finne. Spækhuggerens luffer er ca. 2meter lange. Spækhuggeren har mellem 40-50 tænder. Tænderne er spidse, lidt krumme og ovale.

Facts om Spækhuggeren

Spækhuggeren lever i alle slags have. Lige fra isnende kolde have til tropiske varme have. De lever altså over alt i verden. De er dermed et af jordens mest udbredte arter. I Nordatlanten er spækhuggeren almindelig omkring Island og Norges vestkyst. Den optræder af og til i Skagerrak og kan nogle år svømme ind i Bælterne og Østersøen. Hvis der er føde nok kan spækhuggerne leve i mindre områder år efter år. Der lever ca. 100.000 spækhuggere i verden. Spækhuggeren er ikke et truede dyr. Spækhuggeren er en tandhval. Hvaler bliver delt op i tandhvaler og bardehvaler. Der findes 81 hval arter i verden. Tandhvaler æder for det meste fisk og blæksprutter, hvor bardehvalerne æder lyskrebs. De fleste hvaler er tandhvaler. Der findes 70 arter af tandhvaler. Der findes derimod kun 11 arter af bardehvalerne. Bardehvalerne er som regel meget store. Bardehvalerne er som sagt ikke nogle rovdyr og har derfor ikke tænder i munden. I stedet har bardehvalerne mange hundrede barder, som hænger ned fra den øverste del af munden. Barder er trekantede plader som er lavede af horn (ligesom menneskets negle er lavet af horn eller knogler). Spækhuggeren lever i tætte familiegrupper på 5-30 individer. I en lille gruppe er der mindst en voksen han, med flere hunner og unger. Når en hun skal føde, føder hun helst i varmt vand og når ungen så er kommet ud hjælper hunnen ungen op til overfladen, så den kan trække vejret for første gang. Hannen bliver kønsmoden når han er 5,2meter lang eller 16 år. Hunnen er kønsmoden når hun er 4,6meter eller 8 år. Spækhuggere kan dykke helt ned til 100meters dybde. Forskere mener endda at have set spækhuggere dykke helt ned til 1000meters dybde. Men spækhuggerne skal dog engang imellem op og trække vejret. Når en spækhugger kommer op til vandoverfladen efter et dyk, ånder den kraftigt ud. Den afgiver sin blåsten. Blåsten indeholder luft, vanddamp, havvand og slim fra luftrøret og lungerne. Blåsten bliver trykket eksplosivt ud af blåsthuldet, og man kan tydeligt se den. Når spækhuggeren dykker ned i vandet igen lukkes blåsthuldet.