Khaled Hosseini har gjort det igen. Efter at hans roman Drageløberen blev revet af hylderne, er han klar med endnu en fantastisk roman; Under en strålende sol, der på ingen måde skuffer sin skare af læsere. Han giver et fantastisk indblik i hvordan nogle af verdens kvinder, med menneskelige eksistentielle problemstillinger, klarer modstand og kampe med bravur.
Vi bliver introduceret til den unge Mariam. En skændsel for sin rige far, eftersom hun ikke er et ægte barn af hans. Hun bor med sin kontante mor i bjergene, i Afghanistan, hvor de intet ejer. På trods af at Mariam er en horunge, elsker og beærer hun sin far. Han besøger hende hver uge i skjul for omverden, som ikke må vide noget om hendes eksistens. Mariam er draget af fortællingerne fra sin far, om overklasselivet. Hendes nysgerrighed fører til at Mariam en dag stikker af, indtil byen for at møde sin far i hans værdige omgivelser. Da Mariam bliver afvist vender hun tilbage, for at finde sin mor, der i et forsøg på at lære Mariam at lystre, har hængt sig selv.
Mariam bliver bortgiftet i en alder af 15 år til 45 årig Rashid fra Kabul. Her starter et nyt liv, hvor kønsroller, arbejdsopgaver og seksuel udnyttelse er en del af Mariams hverdag. I takt med at Taliban får mere og mere magt i Afghanistan, bliver også Rashids nærvær mere og mere brutal. Verbal nedgørelse fører til lussinger, som fører til voldtægter.
Det er gratis at oprette en konto