Formålet med forsøget er at påvise fotosyntese og ånding hos en grøn plante, samt at undersøge om lys er nødvendigt for fotosyntesen.
Hypotese:
Vi forventer:
at grønne planter, når de udsættes for sollys, optager CO2
at grønne planter skal bruge sollys for, at fotosyntesen kan forekomme
at grønne planter udskiller CO2 ved respiration
Teori:
Alle grønne planter er i stand til at opbygge organisk stof ud fra uorganiske stoffer, når det udsættes for sollys. Fotosyntesen er den proces hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter og alger. I selve fotosyntesen bliver kuldioxid og vand omdannet til glukose og ilt, dog kan dette kun blive muligt hvis der er lysenergi tilstede:
Kuldioxid + vand + lys ? glukose + ilt
Eller
6CO2 + 6H2O + lysenergi ? C6H12O6 + 6O2
Ved hjælp af glukose og næringssalte kan planterne danne alle de organiske stoffer de har brug for. Denne opbygning kræver energi. Planterne foretager ånding for at skaffe denne energi, hvorved en del af den dannede glukose igen omdannes til kuldioxid og vand:
C6H12O6 + 6O ? 6CO2 + 6H2O + energi
Planten er kun interesseret i glukosen (C6H12O6), for den er ilten bare et affaldsprodukt, som den slipper ud i luften igen, gennem helt tynde spalteåbninger i bladene. Planten opbevarer glukosen som stivelse i forskellige lagre.
Det er gratis at oprette en konto