1 / 5 sider - klik for at bladre

Adskillelse af DNA-molekyler ved elektroforese

Det er gratis at oprette en konto

Adskillelse af DNA-molekyler ved elektroforese er en biologi-opgave fra 2007. Fylder 5 sider (1.075 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for teorien bag DNA-elektroforese, en metode til at adskille stoffer baseret på størrelse og ladning. Den beskriver et forsøg med adskillelse af DNA-molekyler, herunder plasmider, og anvendelse af standard DNA til størrelsesbestemmelse. Diskussion af resultater og fejlkilder er inkluderet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret og detaljeret laboratorierapport om DNA-elektroforese med god teoretisk redegørelse og diskussion af resultater.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • bioteknologi
  • dna
  • elektroforese
  • molekylærbiologi
  • plasmider
  • puc18
  • restriktionsenzym

Formål: At vise hvorledes Dna-molekyler kan adskilles ved elektroforese.

Teori:

Ved elektroforese adskilles en blanding af stoffer (det kan være aminosyrer, proteiner, DNA eller noget helt andet) efter deres størrelse og elektriske ladning. Man kan i princippet udføre elektroforesen i et stykke papir, men det almindeligste er at bruge en såkalt 'gel' der faktisk ligner en plade gele og som kan opfattes som et makromolekylært netværk. Den blanding man vil adskille 'analysen' anbringes i nogle fordybninger 'slots' i den ene ende (eller evt. i midten) af gelen. Der bliver så etableret et elektrisk felt over gelen, hvorefter ionerne i analysen begynder at vandre, alt efter deres ladning, størrelse og form.

Man kan forestille sig gelen som en kæmpeudgave af et af den slags klatrestativer af jernrør som findes på mange legepladser. ca. 2 meter højt og 500 meter langt; og med ca. 1,5 meter mellem stængerne. Anbring derpå en flok folkeskoleunger 'analysen' i den ene ende af stativet og en kasse flødeboller i den anden (flødebollerne skal være en analogi til det elektriske felt: Ligesom ionerne bliver tiltrukket af modsat elektrisk ladning, således vil også børnene blive tiltrukket af flødebollerne) og se så hvem der når først frem til flødebollerne. Det gør de mindste. Sådan er det også med molekylerne i vores gel, de mindste kommer længst på den tid elektroforesen kører. Man kunne også mene, at de mest sultne børn nok kom først - det svarer til, at ioner med stor elektrisk ladning bliver tiltrukket mest. Dersom man drev analogien videre, så kunne man udføre forsøget med runde tykke børn i konkurrence med slanke børn af samme vægt. Man ville finde, at de runde og tykke børn ville komme først. Ikke kun fordi de sandsynligvis har et mere hedt forhold til flødeboller end de slanke, men også fordi de slanke jo naturligvis er højere og derfor oftere ramler ind i stængerne. I molekylernes verden betyder dette, at kompakte molekyler kommer længere end de mere langstrakte: Supercoiled DNA kommer f.eks. længere end ikke-supercoiled DNA med samme molekylvægt.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver