Jesper Wung-Sung er født i Marstal på Ærø i 1971. Bag hans kinesiske efternavn gemmer der sig en spændende historie: Jesper Wung-Sungs oldefar var kineser, og for over 100 år siden kom oldefaderen til Danmark med et par kammerater via London på en slags dannelsesrejse. Da oldefaderen kom til København, blev han udstillet i Tivoli i København! I Tivoli havde man dengang opbygget ”landsbyer” med afrikanere, grønlændere… og altså også kinesere. Så dansker kunne komme ind og se hvordan de så ud og teede sig.
Der sker så det forunderlige, at en dansk pige forelsker sig i ham, der skulle blive min oldefar. Pigens familie er imod forbindelsen og slår faktisk hånden af hende, men alligevel vælger hun kineseren. De stikker af sammen til Frederikshavn, hvor de bliver gift. Oldefaderen og oldemoderen blev sammen hele livet og boede en årrække i Tyskland, men under 1. verdenskrig var japanerne ikke særligt populære i Tyskland, og derfor flyttede de til København hvor de boede resten af deres liv.
Det, der så bringer min familie til Ærø, er, at min far vælger at blive sømand. og på et tidspunkt beslutter han så, at han vil på Navigationsskolen i Marstal. Her forelsker han sig i en ærøsk bondepige og hun i ham. I det lille samfund på Ærø var sømændene på Navigationsskolen ikke særligt velanskrevne. men bondepigen bliver imidlertid gravid, og hendes forældre bliver nødt til at acceptere forbindelsen – og de får så mig i 1971. Jesper Wung-Sungs far har som skibsfører sejlet – og sejler fortsat - både med tank- og containerskibe over hele verden.
Det er gratis at oprette en konto