Jesper Wung-Sung er 48 år og født i Marstal på Ærø 1971. Han er en kendt dansk forfatter og han har bl.a. skrevet ”En-to-tre-NU!” og ”To ryk og en aflevering” som begge senere er blevet filmatiseret.
Bøger
Jesper debuterede med novellen ”to ryk og en aflevering” og har senere hen skrevet mange romaner, billedbøger, noveller og manuskripter.
I romanen 'Henrettelsen', følger vi den sidste dag i en 15-årig drengs liv, inden han bliver henrettet for sine forbrydelser. Bogen følger forskellige personers tanker, som alle kredser om henrettelsen i løbet af den skæbnesvangre dag. At den også bygger på en virkelig hændelse, gør den ikke mindre gribende og foruroligende.
Uddannelse
Efter Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg gymnasium i 1992, tog han til København, slog sig ned på Vesterbro og gik i gang med at studere ved Københavns Universitet. Hele tre uddannelser blev det til – engelsk, dansk og litteraturvidenskab – men ingen af de tre uddannelser blev fuldført.
Familie
Jesper Wung-Sung voksede op i søfartsbyen Marstal og har i sit forfatterksab trukket meget af det geografiske, men personerne i hans bøger er aldrig nøgleportrætter.
Jesper er gift med Christina Wung-Sung og bor i Svendborg. Navnet Wung-Sung kommer fra hans oldefar, som kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie.
Det er gratis at oprette en konto