Det var en mørk, og kold nat. Regnen silede ned. Det var i midten af 2. verdenskrig. På en lille gård, lå Jacob oppe på høloftet. Han vågnede af en masse råbende mænd, han kunne ikke forstå hvad de sagde, han sad og lyttede lidt, og hørte at det var tysk. Hans hjerte bankede som hundrede galoperende heste.
Jacob var flygtet fra Ribe, hvor han boede ved sin mor og far. Tyskerne kom midt om natten, og tog både hans mor og far, fordi de var jøder. Han var undsluppet ved at kravle ned i den lille lem i kælderen. Det var et lille og tæt rum hvor der højest var plads til en, han havde lagt der sammenbøjet i 1 time, før at han var sikker på at tyskerne var væk. De brændte huset ned, og han nåede lige at flygte ud inden det var for sent. Han spurtede det hurtigste han kunne, han var ligeglad med alt, han løb og han løb, mens tårerne piblede ned af hans kinder. Til sidst kom han til den gård, han nu ligger på høloftet af. Han boede ved en bondemand og hans kone, Erik og Lis hed de. Det var de to eneste mennesker tilbage, der betød noget for ham, på hele jorden. De risikerede deres liv for at have ham boende, hvis tyskerne fandt ud af det, ville de blive henrettet på stedet.
Det er gratis at oprette en konto