Halvvejs oppe ad skråningen blev han ramt af lyset fra en bil, og han kneb øjnene sammen for ikke at falde igen. Frygten for at noget skulle røre armen gjorde ham bange. Mens bilen kom tættere på, og han kæmpede med at holde balancen, samlede mørket sig om ham, og da lyset fra bilen blev skarpere i takt med, at den kom tættere på, rakte han højre arm op, men fik den hurtigt ned igen, da smerten ramte ham som et lyn. Han tog en dyb indånding, og tårerne begyndte at trille ned af hans kinder. Han var helt kold. Bilen stoppede få meter fra ham, og en ung kvinde kom løbende i retning af ham. Hun var smuk. Han kom til at tænke på første gang, han havde mødt lille Anna, men prøvede at ryste de triste tanker væk - for hun var jo væk. Den unge kvinde havde rødligt hår, som faldt ned langs hendes skuldre, hun lignede Anna på en prik. Idet han vendte sit ansigt mod hende, kunne han se, hun var ved at sige noget, men det var som om, hun tog sig selv i det. De tav, og han kunne fornemme at hun bange. Han vidste, at hun vidste det. Hun græd og begyndte at gå tilbage mod bilen. Han stoppede hende og ville forklare det, men det eneste der kom frem var: ”Undskyld.” Hun løb, men på trods af han smerterne, havde han enorme kræfter. Han fik fat i hende, og trak hende nogle meter hen ad vejen ind i skoven. Hun skreg, men han havde ikke overskud til at gøre noget ved det, han havde alt for mange tanker kørende rundt i hovedet. Han var træt, men han kunne ikke give op. Han havde allerede taget et liv dagen forinden, og han vidste, at han måtte gøre det igen. Han blev endnu engang overrasket over, hvor nemt det var. Han vidste, hun var moderen til den lille pige.Hans arm smertede som aldrig før, han var så tæt på at knække sammen, men han vidste, at han måtte væk, og tog retning mod landevejen.
Det er gratis at oprette en konto