Verden opdages

Opdagelsesrejse er en udforskning eller en rejse med det formål at opdage hidtil ukendte landområder eller regioner. Mennesket har foretaget opdagelsesrejser igennem hele historien, og langt størsteparten af alle opdagelser er aldrig blevet nedskrevet eller på anden måde gemt for eftertiden. I Europa nåede opdagelsesrejserne deres klimaks mellem 15 og 17år. Idag er det ikke så svært at tegne Danmarkskortet som i de gamle dage, i gamle dage var det meget svært, man blev nød til at tage selv ud og prøve at tegne, men nogen steder gættede blev man nød til at gætte sig frem til det. Danmarkskortet er blevet fremstillet af en Italiener i 1569. Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen. Det, der benævnes "Den magnetiske nordpol" (jordens magnetiske nordpol) flytter sig over tid pga. magnetiske forandringer i jordens kerne. Den første mand på Sydpolen var Roald Amundsen, en norsk opdagelsesrejsende. Han var den første, der ankom, på trods af kapløb med Robert Scott. Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, (Jord)kloden samt Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden vekselvirker med andre kloder i det ydre rum, herunder Solen og Månen. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk år, som svarer til 365,26 dage i soltid. Et døgn er en periode på 24 timer.Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I den periode, hvor et sted befinder sig på den belyste side af jorden, har man dag på stedet, mens man har nat i det tidsrum, hvor stedet er på skyggesiden af jorden.Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes sand middag, og tiden fra en sådan til den næste hedder et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde. Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse. Da jorden er rund, har man fundet det praktisk at opdele den i vinkelstykker målt i grader. En cirkel opdeles i 360 grader. Længdekredsene, der også kaldes meridianer, er tænkte halvcirkler der går fra nordpolen til sydpolen (geografiske nordpol og sydpol). Der er 360 længdekredse. Én af disse går gennem Greenwich uden for London og kaldes nulmeridianen. Den første meridian øst herfor kaldes 1 grad østlig længde. Den næste kaldes 2 grader østlig længde, og så fremdeles. Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.