De kaldes for ioniserede strålinger, fordi at de har tilstrækkelig stor energi. Ioniserende stråling udsendes i forbindelse med henfald af radioaktive atomkerner. De tre former for strålinger er de vigtigste ioniserede strålinger iblandt de andre. Alfa er mindst gennemtrængende, beta er mere gennemtrængende og gamma er mest gennemtrængende. Blev første gang observeret af Henri Becquerel i 1896
Alfastrålingen:
Alfastrålingen er helium kerner, dvs. ioniseret helium, som anføres fra en ustabil atomkerne med en stor fart, nær lys hastigheden. I væv rækker Alfastrålingen op til omkring 9 mikrometer, dvs. at den stoppes stort set af den døde overhud. Altså kan den ikke komme igennem huden. Kommer den ind i organismen (f.eks. spises eller indåndes), gør den stor skade på cellerne i det område, der bestråles. Hvor lang strålingen rækker, er afhængig af energien og den bestemmes af den kerne, som har udsendt strålingen.
Beta strålingen:
Betastråling er elektroner, eller positroner fra atomkernen som bliver udsendt med høj energi fra atomkernen, og derefter bliver det omdannet til anden grundstof. De ioniserer luften, de går igennem. Beta strålingen er mere løst ioniserende. Energierne i den, er på samme størrelse med alfastrålingens men betastrålingens rækkevidde er langt større end alfas. Beta strålinger bevæger sig ved hastigheder der kan nærme sig til lysets hastigheder.
Det er gratis at oprette en konto