Nyreligiøsitet i gamle dage

I 1100-tallet voksede der en kristen sekt frem i Europa. Den startede i Balkan, men den bredte sig hurtigt til resten af det sydlige Europa. Katharerne havde et modstridende verdensbillede. De mente at livet på jorden var skabt af djævlen og derfor ondt. Derimod var den Ikke-jordiske verden skabt af gud, altså himlen. Derfor gjaldt det om at få sit liv frigjort fra jorden. Det gjorde man ved at holde sig væk fra nogen ting, som mad eller drikke, så nogen sultede sig faktisk ihjel. På denne måde kunne man blive ren. Denne sekt voksede sig langsomt større. Det kunne paven eller den franske konge ikke leve med. Så i begyndelsen af 1200-tallet blev der holdt korstog mod dem. Det vil sige, de prøvede at omvende dem eller dræbe dem, da hverken paven eller den franske konge kunne acceptere, at de begynde at brede sig så meget, som de gjorde og begynde at få mere magt. Så omkring 1400-tallet var katharerne næsten væk. Katharerne blev betragtet som kættere, som betyder vranglære. Vranglære betyder, at man ikke følger den rette retning i en religion.

Tempelridderne og den hellige gral

Fortællingen om forbindelsen mellem tempelridderne og den hellige gral, er et eksempel på en gammel nyreligiøsitet. Fortællingen er et resultat af forskellige historier, som til sammen giver et billede at et religiøst mysterium. Tempelridderne stammer fra omkring år 1120. Tempelridderne var en slags kristne krigermunke, som skulle passe på de kristne pilgrimme på deres rejse til Jerusalem. Ordenen fik langsomt stor rigdom. Men der opstod stor kritik i ordenen. De var en meget lukket gruppe og de blev forvekslet med nogle muslimske sekter. Der kom også beskyldninger om kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkning. Så i 1300-tallet blev ordene opløst af den franske konge og paven i Rom. Under totur tilstod mange af ridderne og blev brændt på bålet. Tempelridderne blev senere forbundet med den hellige gral, som var et hedensk symbol på frugtbarhed, styrke og liv. Senere blev den dog forbundet med Jesus og det bæger, han drak af ved den sidste nadver. En anden fortælling handler om, at Josef af Arimatea samlede lidt af Jesus blod i gralen som skulle have en helbredende virkning. Derefter blev den, af ukendte ført ud af det hellige land og endte et sted i Europa.