1 / 3 sider - klik for at bladre

Danmark og Den Kolde Krig: Bornholm, Cuba og SDI

  • Historie
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Danmark og Den Kolde Krig: Bornholm, Cuba og SDI er en historie-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (980 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 8. februar 2013.

Opgaven redegør for Danmarks position under Den Kolde Krig, med fokus på Sovjetunionens befrielse og tilstedeværelse på Bornholm. Den diskuterer også Cuba-krisens betydning for Danmark og afslutningen på Den Kolde Krig med SDI-programmet. Endvidere beskrives Stevnsfortet som et koldkrigsmuseum.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Opgaven giver en god og dækkende redegørelse for flere centrale aspekter af Danmarks rolle under Den Kolde Krig, struktureret i opgaver. Indholdet er relevant og informativt.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • bornholm
  • cuba-krisen
  • danmark
  • den kolde krig
  • nato
  • poul schlüter
  • ronald reagan
  • sdi-programmet
  • sovjetunionen
  • stevnsfortet

Statsminister Poul Schlûter var i 1985, i dagende den 9.-11, på officielt besøg i Washington. Han fik mulighed for at præsenterer de danske og europæiske synspunkter, hvorved at han også fik personlig følelse af den amerikanske administration og kongressens tanke gang. Han syndes at samtalerne var yderest gavnlige.

De amerikanske værter lagde ikke skjul på at der var punkter som ikke passede til USA´s forventninger om et tæt allianceland.

Til mødet med præsident Reagan, startede præsidenten ud med at komme med venskabelige bemærkninger om Danmark, og han fremhævede at Danmarks konge kunne ride rundt i København uden forsorg. Præsidenten kom så ind på den fårestående møde med Gorbachev, vor han kom til dette møde med en positiv betragtning.

Der var fire problemstillinger der ville komme op til diskussion:

Våbenkontrolforhandlingerne.

Regionale spørgsmål.

Menneskerettighedsspørgsmål.

Bilaterale spørgsmål.

Opgave 2.

Jeg syndes at der primært var 4 ting der kunne have udgjort en trussel mod Danmark:

I 1945 blev Bornholm befriet af Sovjetunionen. Resten af Danmark blev befriet af britiske styrker, men de nåede ikke til Bornholm. Det blev en dramatisk afslutning på krigen for bornholmerne, fordi den tyske kommandant på øen havde fået ordre på, at han kun måtte overgive sig til englænderne eller amerikanerne efter den 5. maj. Først ved den generelle kapitulation (den 9. maj) måtte han også overgive sig til sovjetiske styrker. Dette blev skæbnesvangert for ti bornholmere, der mistede livet i de sovjetiske bombardementer. Kl. 14.30 den 9. maj indtog Sovjetunionen Bornholm og blev på øen i næsten et år efter krigens afslutning. Den sovjetiske befrielse ændrede sig til en besættelse, men forløb stort set problemfrit for den bornholmske civilbefolkning. De sovjetiske tropper opførte sig generelt pænt og blev straffet ubønhørligt af deres overordnede, hvis de trådte ved siden af. Midt i maj 1945 besluttede det britiske udenrigsministerium at trække alle britiske styrker ud af Danmark, så snart deres tilstedeværelse ikke længere var strengt nødvendig. Dette skete for at lægge pres på Sovjetunionen for at trække sine tropper hjem fra Bornholm. Det skete ikke. (Under den kolde krig i 1950' og 60'erne var der frygt for, at Sovjetunionen ville invadere Bornholm, som de frivilligt havde forladt i 1946. Bornholm lå for Nato et strategisk sted i Østersøen tæt på DDR og Polen, der hørte til Warszawa-pagten.)

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver