Der er kommet flere og flere reality programmer. Det er blevet mere normalt at se programmer, hvor man følger personer, som tit er kendte, i deres dagligdag.
I Berlingske Tidende fra 13. februar 2012 undrer Jens Christian Nielsen sig ikke over at unge ser op til realitystjerner: ”De er udadvendte, de kommer med sjove kommentarer og har succes hos det modsatte køn. De føler sig tilsyneladende ikke forkerte eller ensomme, hvilket ellers er normalt for ungdomslivet,” siger han. Som ung føler rigtig mange, at de ikke hører hjemme, at de er ensomme og/eller at der er ingen, der elsker dem. Sådan som tingene bliver opstillet i reality programmer, så er der tit mange unge der ser op til dem, og det forstår jeg udmærket godt. For tænk sig, at have et liv, som bare kørte på skinner. Du vidste præcis, hvor du hørte hjemme, du havde mange venner og en masse, der elskede dig. Sådan et liv tror jeg ikke, at der er mange, som ville sige nej til. Problemet med dette er, at det ikke er alt, som reality programmerne viser. Selvom det hedder reality, så er det kun en brøkdel af virkeligheden. Med glæde kommer der også sorg, men det er ikke altid, at reality programmerne viser det.
Det er gratis at oprette en konto