Igennem ens liv vil man blive nødt til at vælge hvilke veje, man vil tage. Det er aldrig helt nemt, og man ved aldrig rigtig, om det nu også er den rigtige vej, man går, eller om den lige vej igennem livet overhovedet findes. Man vil altid stille spørgsmål til sig selv. Er det det rigtige, jeg gør, skulle jeg alligevel have gjort noget andet, skulle jeg alligevel have gået en anden vej? Man vil altid undre sig og spørge andre om råd. Det er ikke altid rådene hjælper, men i det mindste har man fået en andens mening.
Når man tænker tingene igennem, kommer spørgsmålet, findes den lige vej, er den virkelig så perfekt, som nogle siger, er det virkelig så nemt? Folk siger, tag dig sammen og kom videre. Man ved bare ikke altid, hvilken vej ”kom videre” er. Er det vejen mod lykken eller mod kampen om at blive lykkelig, jeg skal vælge for så til sidst finde ud af, om jeg har vundet eller tabt kampen. De fleste mennesker vil vælge vejen mod lykke. Det er da klart, det er jo vejen mod lykke. Vejen mod lykke. Det lyder meget dejligt. Og det ligger godt i munden. Prøv at sig det for dig selv et par gange. Når jeg gør det, får det mig til at gå den vej. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Det er som om, den trækker i mig. Den får mig til at tænke, at jeg fortjener at blive lykkelig.
Det er gratis at oprette en konto