Analyse og fortolkning af Tage Skou-Hansen: Avisens gård 1971.
Nogle gange tænker man ikke over det hierarki, der er i et fællesskab, andre gange er det tydeligt. Det er især, når man har ligget øverst, og derefter mister sin plads, man opdager, at der er et hierarki. Det findes i alle vores sociale grupper og i alle aldre.
Jegfortælleren, fortæller med et tilbageblik på sin barndom om en episode, dengang han og hans bedste ven Ove var unge. Vi følger jegfortælleren, og hans venner. Der kommer en konflikt i gården, da en dreng ved navn Erik kommer ind i gårdens fællesskab. De fem venner går med til, at lave en bande med Erik. De ved egentlig ikke hvorfor de var gået med til det, for de kunne i virkeligheden ikke lide Erik. De gik med til, at danne en bande af kedsomhed, og det var rimelig sjovt i starten, men kort tid efter fortrød de, mest fordi Erik tog magten med vold, og det skræmte drengene.
Man kan tydeligt se, at vores jegfortæller er en ung dreng. De ses ud fra de emner der tages op, som er interessante for unge drenge bl.a. hierarki, hvem der styrer mest og har mest magt. Personerne er beskrevet indirekte gennem deres handlinger og taler. Det er en realistisk novelle. Der bliver ikke brugt svære ord, og man kan se ud fra sprogbrugen, at det nyere tekst, men den foregår før vores tid, f.eks. fordi vi ikke længere laver aviser på den måde med sætterier. Man kan også ud fra børnenes opførsel se, at det er en ældre tekst. F.eks. kan børnene bestikkes med en pakke tyggegummi ved at få ti slag i enden med en bambuspind. Det vil børn i dag aldrig gøre, fordi de har så mange ting. Man kan se, at der er en distance mellem det der er sket, og den tid hvor det bliver fortalt. Jegfortælleren er voksen, da han fortæller om episoden, fra dengang han var dreng. Han har efter mange år reflekteret over episoden med Erik. Han tænker over dengang Ove blev slået af Erik, uden at han greb ind. Han fortryder også at han lod Erik komme ind i deres gård, ind i deres vennekreds og ødelægge deres fællesskab. Jegfortælleren har stadig dårlig samvittighed over ikke at have grebet ind og kæmpet i stedet for, at være passiv. Mit på side 14 står der: ”Jeg fik vand i øjnene, det er jeg sikker på. Jeg kom også til at ryste tror jeg, og knyttede næven om mit sværd, og var lige på nippet til at tæve Erik som jeg sagtens kunne.” Her fortæller han, hvad han kunne have gjort, men ikke gjorde. Man fortryder mere det man ikke har gjort, end det man har gjort. Det har naget ham meget i hans voksne liv, det kan være grunden til at han netop har skrevet om denne episode i sit liv.
Det er gratis at oprette en konto