Kære Dagbog.Der er nu 3 dage til jeg drager ud på min rejse, jeg sidder lige nu på mit værelse og tænker over om det nu virkelig er noget jeg kan klare. Jeg har trænet og jeg har trænet og jeg har trænet op til det her, og alligevel sidder jeg her i min tvivl på om jeg både er fysisk og psykisk klar til den lange tur.
Men jeg skal være den yngste person der nogensinde har krydset Atlanten alene,Seb Clover gjorde det som 15-årig hvilket jeg også er imponeret af. Jeg er nu begyndt at pakke båden til den store dag og der kom jeg sådan til at tænke på mine venner og familie, hvad nu hvis jeg fare vild derude, uden nogen til at komme og redde mig.
Kære dagbog.
Jeg nåede ikke at få skrevet i går fordi jeg skulle rundt til hele familien og sige farvel, det tog hårdt på mine kræfter så jeg måtte tidligt i seng.Så nu er det sku i morgen jeg begiver mig ud på Atlanten, det bliver fysisk og psykisk krævende men jeg håber at troen på mig selv og mine venner og families troen på mig vil hjælpe mig.Den bedste oplevelse her i dag var da min mor kom hen med en lykke amulet med et billede af hele familien inden i, som jeg skal bære om halsen turen igennem.Men nu skal jeg sove så jeg kan være udhvilet til i morgen tidlig, hvor jeg skal af sted tidligt.Kære dagbog. Klokken er nu 08:00 og jeg sidder i Gibraltar havnen og gør mig den sidste tanke inden turen går til Canary Islands, turen til Canary Islands vil nok tage mig godt en dag eller derover, fordi der er høje bølger og bidende vind.Men jeg kan klare det.Jeg skal klare det.Og jeg vil klare det.
Det er gratis at oprette en konto