Novellen ”Den anden pige” er skrevet af Marina Cecilie Roné i 1990. Novellen handler om en pige ved navn Viktoria, som har svært ved at finde sig selv i hverdagen. Viktoria er en pige, der fungerer som en enspænder, og har svært ved at omgå sig med sine kammerater. Viktoria er falsk overfor sig selv, idet hun gemmer sit sande jeg væk, og lader som om, at hun er en anden. Viktoria kæmper i hendes hverdag for at blive en del af det sociale og for at finde sit sande jeg.
Problemet i novellen er, at Viktoria gerne vil være en del af det sociale, og i sammenhæng med det er det et problem for Viktoria, at hun ikke ved hvordan, hun skal begå sig. Det overordnede problem er, at Viktoria prøver at være en anden, end den hun i virkeligheden er. Hun gemmer sit sande jeg inde i hendes krop, og holder sit sande jeg tilbage ved kun at trække vejret med den ene lunge.
Helt overordnet er temaet i novellen personlig udvikling, da Viktoria skal lære at begå sig, som den hun er. Et helt konkret tema kunne være usikkerhed.
Genren er en novelle, da det er en kort historie, og man starter ”in media res”, dvs. at man kommer direkte ind i handlingen uden nogen præsentation af personer, miljø, tid og sted. Man kan også se, at det er en novelle, da der ikke er særlig mange personer med i teksten, og der er kun én konflikt og et central vendepunkt i teksten. Man kan også se, at det er en novelle, da den har en åben slutning, og selve teksten er meget afgrænset i forhold til tid og sted.
Det er gratis at oprette en konto