20 lange bord på Viktoria, der taler gennem næsen alt for længe, og hun synes selv, at det lyder irriterende. En af de otte siger noget, der er bedre end næselydene, og de kigger igen bort fra Viktoria. Hun lader, som om hun hører lige så meget efter som de 25 andre, mens hun gransker deres ansigtsudtryk og gør dem efter. Det ser ud, som om man slet ikke skal have noget udtryk, og Viktoria lader, som om hun ikke har noget udtryk. Det er svært, og hun må lave stirreøjne, så hun ikke kan se noget og trække vejret hidsigt gennem næsen, så det 30 brænder, og hun kan ikke lugte noget. Det er alligevel umuligt at høre efter, så ørerne lader hun være. Hun er stolt af sig selv nu, og hun trækker ud i flippen på fars gamle skjorte, som drukner det sidste af den fremmede pige indeni. Den går helt ned til midt på lårene af hende, og den 35 er det mest modsatte, hun kunne finde, af de små kjoler og stramme t-shirts, som hun har sådan lyst til at gå med. Lige nu er hun næsten som de andre, og hun begynder at høre efter, hvad de siger. De snakker til hinanden hen over bordet og ned ad det. Det er værre at høre efter, når de kun 40 taler til hinanden, og Viktoria kigger lettet op, da hendes
Det er gratis at oprette en konto