Regnormen og dens betydning for omsætningen i jordbunden

Regnormen og dens betydning for omsætningen i jordbunden

Omsætning i jorden.For at der kan være skove i Danmark, er det vigtigt de vedligeholdes. De skal kunne gendanne sig selv, så der kan blive ved med at leve dyr og planter. Forholdene i skovbunden er vigtige for hvordan træer og planter kan udvikle sig. Den skal have en passende mængde jord, for at træerne og planterne kan gro. Det er rødderne som ligger i jordbunden, der gror til træer og planter. Rødderne skal bruge vand og ilt. Vandet bruges af alle roddens celler og til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges i rondellerne når de ånder. Vandet og ilten skal føres videre fra rødderne og ud i træerne og planterne. Der skal derfor være huller i jordbunden som vand og ilt kan komme ned til rødderne i. Til dét er regnormen et nyttigt dyr, fordi den med dens gangsystemer laver huller i jorden og spiser unødvendige genstande. Regnormen kan ikke lide sur jord. Når jorden er sur er det fordi den har en lav pH-værdi. Derfor er der ingen regnorme i skove der ligger med en pH-værdi under 3. Det samme gælder bakterierne, som er vigtige for skovbunden da de spiser døde dyr og planterester. Det skal helst være en neutral og faktisk næsten basisk jordbund med en pH-værdi omkring 7-9, før der lever mange bakterier og regnorme.Regnormen.Regnormen lever i skovbunden, i dens mange gangsystemer nede i jorden. Den er et meget vigtigt og nyttigt dyr for skoven. Regnormen har fået sit navn fordi, at man næsten kun ser den når det regner eller lige har regnet. Det skyldes at de er meget afhængige af vand. Deres kroppe udtørre let. Så derfor ser vi dem kun oven på jorden, når det har regnet og solen ikke er fremme. Hvis det bliver for tørt om sommeren, graver de et kammer i jorden. De dækker det med slim for at holde på fugtigheden, og så ligger de i dvale indtil det regner igen. Gangsystemer og bevægelse.Regnormens krop er sat sammen på en helt bestemt måde, for at den skal kunne bevæge sig nede i jorden. De kan krybe afsted ved hjælp af muskelbevægelser. Overalt på kroppen har de små børster, der sørger for at de ikke glider bagud når de kryber. Under jorden laver de gange ved at mase sig frem, eller spise det løse jord foran sig. Regnormen har mange gangsystemer i jorden, men ofte befinder de sig bare i kanten af jordbunden. Det gør de fordi der er mere fugtigt og for at beskytte sig mod solens stråler. Gangene er også en fordel for andre dyr og planter. Smådyrene har nemmere ved at finde føde fordi de finder døde planterester i gangene. Planterne får vand og ilt ned til roden som cellerne skal bruge for at vokse.Formering.Regnorme er hermafroditter. Det betyder at de er både hankøn og hunkøn. De har både testikler og æggestokke, så de kan altså både producere sæd og lave æg. Men regnorme befrugter hinandens æg istedet får deres egne. De overføre sæd til hinanden gennem et slimrør. Sæden gemmes i nogle små rum indtil æggene skal befrugtes. Senere skal regnormene så lægge æg. Føde.Regnormen er ikke et dyr som fanger sin egen føde. Deres føde består for det meste af rådne og døde planterester fra skoven. Det er fordi deres krop ikke er bygget til at skulle slå ting ihjel. De har ingen tænder og det gør det svært at nedbryde hårde madstoffer. I stedet har de spytkirtler som blødgørere føden så den er lettere at æde.Fjender.Regnormen er et nemt bytte. Derfor har den også mange fjender. Alt lige fra tudser og spismus til fugle og ræve er interesseret i regnormen. Men dens største fjende er uden tvivl grævlingen. For selvom det er danmarks største rovdyr, kan den om sommeren få dækket over halvdelen af sit fødebehov ved at æde regnorme.