Sigmund Freud: Digteren og fantasierne, redegørelse

Sigmund Freud har skrevet redegørelsen, digteren og fantasierne. Denne redegørelse blev for første gang udgivet i 1907.

”Vi lægfolk har altid været ivrige for at få at vide, hvorfra digteren, denne mærkværdige personlighed, henter sit stof” skriver Sigmund Freud.

Når vi spørge en digter om, hvor han har sit stof fra, kan han ingen gang selv komme med et tilfredsstillende svar. Når vi så selv prøver at komme med et svar på, hvordan vi opnår betingelserne for det digteriske stofvalg, og i den poetiske skaberkunst, vil vi mennesker stadig ikke kunne finde svaret, selvom vi blev digtere.

Sigmund Freud skriver ”Var der blot noget af det, som vi selv og andre mennesker tager os til, som lignede digtningen”

Ved, at man har undersøgt denne dagligdags virksomhed, har man fundet ud af, at denne mulighed faktisk er tilstede. Da digteren selv ynder, at forklejne afstanden mellem deres særlige egenart og mennesket almindelige egenskaber. Digterne forsikre os tit om, at der rent faktisk bor en digter i os alle, og at der altid være digtere lige så længe, der er mennesker på jorden.

Sigmund Freud mener, at man allerede finder de første spor af digterisk virksomhed hos barnet. Det som barnet elsker anden mest i verden, er at lege. Han mener endda, at man ligefrem kan sige ”Ethvert legende barn ter sig som en digter.” Dette mener han, da et barn har meget let ved at skabe sin egen verden, ligesom en digter gør. Barnet vælger, at lave en verden, hvor hun/ han laver de ting, som er i virkeligheden. Barnet vælger så, at lave virkeligheden om til sine egne behøv.