Som bekendt skrev Racine i alt 11 tragedier i årene fra 1664 til 16911). Her udover udgav han en række oder og poetiske arbejder samt i 1668 en satirisk komedie. Hans forfatterskab indeholder imidlertid også en del ikke-litterære tekster, hvor især en ”Abrégé de l' histoire de Port-Royal” (1697) er kendt. Som hofhistoriker under Ludvig d. XIV udarbejdede han tillige sammen med Boileau et manuskript over ”l’Histoire du Roi”. Desværre forliste dette skrift under en brand i 1726. Det er uden tvivl tragedierne, der har gjort Racine kendt i verdenslitteraturen. Sammenlignet med hans samtidige Corneille og Molière og deres produktion er det ikke noget omfattende forfatterskab. Det er til gengæld, hvad angår det sproglige, stilistiske og kompositoriske, højden af fransk drama i det 17. århundrede.
Kærligheden som subversivt element er en del af Racines tematiske spektrum. At kærligheden er subversiv vil vi her forstå således, at den som en historisk betinget social orden er et led i magtens differentiering og reproduktionsbetingelser. Kærligheden er selve det subversive element og forførelsen dens strategi2). Et forsøg på at hindre og nedbryde den herskende seksuelle orden er derfor også en udfordring til den samfundsmæssige orden.
På et teoretisk plan har Roland Barthes søgt at belyse, hvorledes kærlighedsproblematikken forholder sig til magtmotivet i Racines tragedier. Dette forhold kalder han ”la relation fondamentale”, (R. Barthes, 1963, p. 35):
Det er gratis at oprette en konto