Indledning:Jordens kul-, olie- og gas-resurser er dannet af levende organismer ved hjælp af solenergi for millioner af år siden. De vedvarende energiformer som vindenergi, biobrændsel og selvfølgelig solenergi skyldes også energitilførsel fra solen. Bortset fra kerneenergien i fx uran kan de andre energiformer føres tilbage til solen.
Uden for jordens atmosfære strømmer der en energimængde på 1360 Joule gennem hver m2 hvert sekund. Man siger, at solintensiteten er 1360? J m2 sek. eller 1360Watt m2. Denne størrelse kaldes for solarkonstanten, da den altid har den værdi for planeten jorden. Men på andre planeter, der befinder sig i andre afstande, er solintensiteten anderledes.
Betegnelsen ”solarkonstant” gælder derfor ikke for hele solsystemet!
Formål:Vi skal udføre et modelforsøg (hvor en elpære gør det ud for solen), som skal undersøge, hvordan ”solintensiteten” afhænger af afstanden til ”solen”. Specielt skal hypotesen: ”hver gang afstanden fordobles bliver solintensiteten 4 gange mindre” undersøges.
Teori:Solen udsender hver sekund en energimængde på E=3,85?1026 J. Man siger, at
solens effekt er P=3,85?1026W. Denne energi udstråles i alle retninger og i afstanden r=1,50?1011m (jordens afstand fra solen) har strålingen fordelt sig på en kugleoverflade med denne radius. Formlen for arealet af en kugleoverflade er
a=4 ? r 2.
I rapportens teoriafsnit skal man ud fra disse værdier beregne solintensiteten i jordens afstand fra solen og for en planet, der befinder sig i den dobbelte afstand fra solen. Vis desuden, at den første intensitet er præcis 4 gange så stor som den anden. Man kan lave en formel, der angiver solintensiteten, I, i afstanden r: I= 3,85?1026W 4 ? r2 =konstant r2
Det er gratis at oprette en konto