Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er en anderledes end Jordens. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver en stærk drivhuseffekt, temperaturerne på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der stadig varmest på Venus' overflade.
Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden, og med dette tryk ville man kunne knuse et hangarskib. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.
Skyer
I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det hjælper til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.
Venus er den 2. planet fra Solen.
Det er gratis at oprette en konto