Den lille røde bil tøffede af sted. Jeg skulle op til min mormor og morfar og sove hele ugen. Der var altid en god grund til at glæde sig, når man skulle besøge mormor og morfar. Vi tog altid hen på legepladsen eller i zoologisk have og om aftenen drak vi varm kakao med flødeskum og skumfiduser. Deres hus var altid hyggeligt og varmt om vinteren, og man blev altid ramt af en svag duft af kanel når man trådte ind. Der fandtes simpelthen ikke et hyggeligere sted i verden. Jeg blev ellevild da jeg kunne genkende mormor og morfars vej. Det var en lille smal grusvej, der lå nede for enden af en længere vej. Det var ikke svært at finde huset, for der var kun to huse på vejen. Det ene var et helt nyt og ret stort hvidt hus, med sort tag, men mormor og morfars hus var et lidt gammelt og lille brunt hus, med stråtag. Det så bare så hyggeligt ud, når man kom kørende og kunne se røgen vælte op af skorstenen, mens duften af nybagte boller bredte sig i luften. Det var ikke første gang at jeg skulle sove alene hos mormor og morfar. Jeg havde prøvet det tre gange før. Mor og far gik altid lige med ind og sagde hej, fik en bolle eller to, og så kørte de igen. Jeg tog selv min rygsæk ud af bilen og så løb jeg bare og til mormor og morfar, som stod i hovedøren og ventede på os. ”Hej lille skat” sagde mormor smilende, mens hun gav mig et kram. Da jeg lagde kinden mod hende bryst, kunne jeg høre hendes rolige hjertebanken. Det gav en dejlig følelse i kroppen. En følelse af tryghed og varme. Da hun gav slip, tog morfar straks over. Han kørte hånden gennem mit hår, og gav mig så et kram.
Det er gratis at oprette en konto