Væk fra alt

Væk fra alt.. Det begyndte at sne og blæse mere og mere. Han var kommet på benene, stadig med en ulidelig smerte i hans højre arm. Man kunne se det i hans ansigt, han var helt væk, så ondt gjorde det. Han tog det første skridt, hen mod skråningen, begyndte at kravle, så skreg han! Han skreg mere end nogensinde før. Nu gjorde det ikke bare ulideligt ondt i hans arm, men også hans ben. Han havde gledet, bare et lille stykke, ned ad skråningen. Men hvor han havde revet sit ben, på noget der mindede om et søm. Det havde givet ham en flænge hele vejen ned af benet, og mens han stod der i mørket, kunne han lige så stille se at sneen under ham blev mørkere og mørkere. Han blev svimmel, vidste ikke hvad han skulle gøre der midt i en grøft i snestormen. Han tog en hurtig beslutning; han hev jakken af og bandt den om benet så blødningen kunne stoppe. Kulden bed i hans hud, kun for et kort stykke tid, for derefter var kroppen følelsesløs. Han begyndte at kravle op ad skrænten igen, og efter en ulidelig smerte var han kommet op på vejen, og stod nu i svinget igen. Han frøs, han var bange, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han kunne mærke han ikke kunne holde til mere den nat. Han besluttede sig for at gå hen til det forladte hotel med det røde skilt. Da han var kommet derhen med meget besvær, havde han ikke mange kræfter tilbage. Han stod og kiggede i de store, sorte ruder. Pludselig kunne han se en skikkelse bag ham! Han vendte sig hurtigt om. Men den var væk. Han kiggede igen ind i de store ruder, og kunne se der stod nogle kasser og sække indenfor. Han fandt en stor sten, og kastede igennem ruden. Endelig, nu var han i læ fra sneen og blæsten. Han tog nogle af de gamle sække, tømte dem på gulvet, og lagde sig i et hjørne, og sov. Næste dag vågnede han. Hans arm var brækket og gjorde ondt, hans ben var helt klistret til af blod. Det blæste og sneede ikke mere, og der var lyst udenfor. Han kiggede sig rundt i rummet, og dér, midt på gulvet, lå der en person. Han rejste sig med besvær, og gik langsomt hen til personen. Hvem var det, hvor kom hun fra? Da han kom over til kvinden der lå på gulvet, bøjede han sig hen over hende, og mærkede hendes hud. Hun var helt kold, og på hendes mave var der blod. Han for op fra hende, og blev så skræmt at ingen lyd kom ud fra han mund. Hvad var der sket? Og havde han haft noget med det at gøre? Hvad var der sket dagen forinden? Alle disse tanker fløj gennem hans hoved, men ingen svar kom. Han krøb sig sammen i hjørnet så godt han kunne pga. alt smerten fra benet og armen.