Jeg mener at Marie Louise Bruun Jørgensen, overreagere ved det hun siger i sin tekst, at unge bliver meget psykisk påvirket af at blive afvist i reality shows som f.eks. X Factor. Hun har ret i at unge, i teenager alderen, er meget sårbare over for sig selv i den tid med hensyn til image og ry. Men at man går psykisk ned og mister alt sin selvtillid og først efter år er ovenpå igen, er at overdrive en lille smule. De unge ved forhåbentlig godt hvad det er de går ind til, de har jo set X Faktor i tv’et og har fået et indblik i hvor hårde og kontante dommere kan være. Selvfølgelig når man har fået at vide af venner derhjemme, at man synger godt og så stiller op til sådanne et reality show, er det da klart at man bliver skuffet når man bliver afvist. Et godt eksempel, var en ung dreng på 15 med anden etnisk baggrund, som stillede op til audition til X Faktor, han sang elendigt mens han selv troede at han sang udmærket. Dommerne fortalte ham konsekvent at han ikke kunne synge. Der kunne man let se at han blev psykisk nedkørt. Han er nok en af dem der er blevet, som man vil kalde det, gjort mest til grin på landsdækkende tv. Alligevel mener jeg ikke at det er noget han skal have psykolog hjælp for at komme sig over. Ja, han er blevet ydmyget foran alle i hele Danmark, ja, han blev nedkørt, psykisk. Men det er noget han kommer sig over efter 1 uge, måske 2, værre er det da heller ikke. Når man kigger på verdens reality shows er X Factor ingenting i forhold til de amerikanske udgaver. American Idol, er det samme som X faktor bare 10 gange mere ekstremt, der er nogle deltager der dissideret, går amok, på dommerne over at de får sådanne nogle hårde kritiker. American Idol er blevet hadet af mange seere og mennesker rundt om i verdenen, pga. de hårde dommere og jeg tror også på det som Marie Louise Bruun Jørgensen siger, om at man kan få psykiske problemer af sådanne programmer, er sandt når vi kommer til de mere ekstreme reality-programmer.
Det er gratis at oprette en konto