Romanen handler om seks børn, der sammen skal leve i en lejr. Allerede fra starten bliver de svage sorteret fra, og lejren her i romanen har tydelige intertekstuelle referencer til Kz-lejre under 2. verdenskrig. Målet med opholdet i lejren er at ruste børnene til voksenlivet. De børn der består, altså de børn der bliver klar til livet efter lejren, og til at komme ud i samfundet og klare sig selv, er de børn, der er mest uvidende om, hvad der egentlig sker i løbet af opholdet i lejren. Disse børn bevarer deres barnlige sjæle, og mister ikke sig selv undervejs, modsat de børn der ikke består. De glemmer alle sig selv.
Forfatterens hensigt med romanen er, at tydeliggøre måden vores samfund fungerer på i dag. Lejren skal her symbolisere de danske institutioner. Forfatteren gør grin med samfundets institutionalisering.
De voksne i romanen er tegnet som klovne, hvilket er et billede på, hvorledes børnene ser de voksne. I denne bog ligger sympatien helt klart hos børnene, og fortællingen er fortalt fra deres synsvinkel.
Når børnene er klar til at træde ind i de voksnes rækker, får de udleveret en rød jakke, magen til den klovnene, de andre voksne, bærer.
Ligesom siderne er anonymiseret, bliver børnene også anonymiset, da deres navne bliver byttet ud med numre, og da de får ens tøj på. Derudover bliver også deres hår klippet af, så de alle ligner hinanden. At siderne ikke har numre gør, at fortællingen flyder mere sammen, og at der ikke er mulighed for at plukke noget ud.
Det er gratis at oprette en konto