Det er til dig Marie, sagde han, fra hvem satan kan det dog være?
Marie greb efter vejret. Hun følte som et sting i brystet, tog brevet. Ja det var fra ham, hun kendte hånden, han havde en gang skrevet nogle ord bag på et visitkort til tanten. Hvorfor turde hun dog ikke lukke det op. Hun forlede brevet op. Der stod ikke mere end tre linjer. Hvor hendes hånd rystede.
Også for Dem, frøken, var jo alt det, der hændte i aftes, kun en lykkelig
spøg.
Brevet gled ud af hendes hænder. Hun syntes, at hendes følelse var stivnet, at åndedraget døde hvinende i hendes bryst. Hun så kun brevet, som gled ned ad hendes kjole. Papiret var en grå plet midt i alt det sorte.
Nå, fra hvem er det så? Spurgte onkelen
Fra Hr. Ingerslev, sagde hun. Han be´r, om jeg vil spille i morgen.
Hun ville gerne være gået ud af stuen, men der lå som en tung vægt på hendes skød. Hun kunne ikke rejse sig. En spøg, en spøg. Hun lænede hovedet tilbage mod væggen og lukkede øjnene. Hun mærkede, at hendes kinder var isnende kolde..
En spøg, en lykkelig spøg.
Analyse af novellen:
Det er gratis at oprette en konto