Hvor tit har man ikke hørt, ”Ej hvor er hans hår bare grimt, det er bare så last year,”. Folk går alt for meget op i om de er smukke. Nogen folk kan nærmest ikke gå forbi et spejl uden lige hurtigt og tjekke om håret sidder rigtigt og tøjet sidder som det skal. Parfumer, dyrt tøj, smykker osv. bliver solgt til astronomiske priser, der tilsyneladende ikke skræmmer os købere væk.
Jeg synes at alt for mange, teenagere især tænker for meget over, hvilke mærker de går i og om hvordan de ser ud. Drenge skal gå med voks og helst være korthåret, de skal være slanke, men samtidig muskuløse. Hvis man går med briller bliver man udstødt og bliver ofte kategoriseret som en taber. Piger derimod skal sminke sig op til skønhed, men uden at det bliver for overdrevet, de skal helst have en flot krop og nogen flotte former. De må heller ikke være for fede eller gå med briller. Det er ligesom normen blandt teenagere. Og det er jo egentlig mærkeligt, for man kan jo godt være smuk på andre måder. En person kan være smuk, fordi han eller hun altid er der for dig, når du har brug for en at snakke med. En der altid vil støtte dig uanset om du har lavet noget godt eller skidt. Vi dømmer allerede folk ud fra deres udseende før vi overhovedet kender dem. Man skal ikke dømme folk ud fra deres tøj og udseende, men derimod deres personlighed og hvordan de opfører sig over for andre mennesker. Man bliver påvirket af alle dem man omgås med og deres meninger og det kommer til at afspejle sig i ens egne, men jeg vil alligevel til hver en tid vægte personligheden højere end udseendet. Det er da fedt hvis man har en ven eller en kæreste, som har begge dele, men udseendet kommer alligevel i anden række efter min mening.
Det er gratis at oprette en konto