Der var engang en lille dreng på 11 år. Drengen hed Alfred. Han var lille, og spinkel og så havde han meget fyldige kinder. Man kunne altid se hans fortænder fordi de var så store. Han havde meget små øjne, men meget store øre. Alfred havde ikke talt, siden at han flyttede hjem til sin tante sammen med hans brødre. Han var meget nysgerrig, og så havde han en kæle-snegl. Hans lille snegl hed Torben. Torben var det bedste der fandtes for Alfred. Det var Torben der kunne få Alfred til at smile hvis han lige var gået i en fælde, som en af hans storebrødre havde lavet.
Alfred boede sammen med sin tante og sine tre storebrødre. Den ældste storebror hed Torkild. Torkild var den stærkeste, højeste og den mest begavede af alle brødrene. Den næst ældste hed Gilbert. Gilbert var en snu satan, og elskede at drille folk, især Alfred. Den tredje storebror hed Eigild. Eigild var den mest ondskabsfulde person der overhoved fandtes i dette lille mærkelige land. Ud af til var Eigild en smilende, sød, sjov og underholdene person, men det var kun Alfred der kunne se ondskaben flyde ud af hans mund når han fedtede for deres tante. Deres tante hed Gurli. Tante Gurli elskede sine tre ældste nevøer, men hun brød sig mindre om Alfred. Gurli tog altid ud til købmanden hver dag klokken 4. Hun købte lækre fiskehapser til Torkild, soltørrede vingummier med kanel til Gilbert, og til sidst grisefødder til Eigild. Tante Gurli købte altid skumfiduser med chokolade til Alfred. Alfred kunne ikke fordrage skumfiduser med chokolade, det var der ingen der kunne i det lille mærkelige land. Alfred syntes det var snyd at hans tre brødre altid skulle have alt det som smagte godt, mens han bare skulle have det mest klamme, man overhoved kunne få i det lille mærkelige land.
Det er gratis at oprette en konto