Skriget i hans hals havde sat sig fast, og der kom ikke flere lyde fra ham. Det ville der heller aldrig gøre, det vidste jeg. Jeg kiggede mig over skulderen og så, at de andre havde sadlet op på hestene igen. Jeg gik ud af ladens port og kiggede mig ikke tilbage.
Det var marsk Stig, der havde indkaldt til det stormødet, han var jo den øverste hærfører, som tidligere var blevet udnævnt af kongen. Derfor var det en selvfølge, at alle dem som var inviteret skulle komme. Det var jo heller ikke alle og enhver, der blev inviteret til dette stormøde og især i disse dage, var det sjældent, at vi stormænd var samlet. Jeg havde iført mig mine elegante hoser, for jeg ville gerne gøre indtryk og virke fremstående. Hvis jeg var heldig, ville han endda måske udnævne mig til noget vigtigt.
Jeg sadlede min hest op og red mod marsk Stigs herregård, hvor mødet ville finde sted. Jeg kunne se, at de andre stormænd var ved at stige ned af deres heste, da jeg ankom. ”Åh, hr. Berndrup, skal jeg tøjle Deres hest for Dem?” spurgte et af tjenestefolkene, som hørte til herregården. Jeg gav ham tøjlerne til hesten og gik hen mod indgangen. Jeg bankede på døren, og et nyt hold tjenestefolk åbnede døren. ”Hr. Berndrup,” sagde tjenestemanden og lukkede døren bag mig. Jeg gik ind ad gangen og ind til den store dagligstue. I dagens anledning brændte der stearinlys rundt på kanten af væggen. Jeg trådte ind i det store lokale og fik øje på de sædvanlige stormænd. De var alle samlet rundt om et stort ovalt bord, og for enden af bordet sad marsk Stig Andersen. Han var iført store klæder, som kun en adel var værdig til at bære. Jeg nikkede til den store flok i rummet og satte mig ned på den sidste ledige plads.
Det er gratis at oprette en konto