Ion- og kovalente bindinger

Ion bindinger: En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner. En ionbinding er resultatet af en overførsel af en eller flere elektroner fra den yderste skal i et metalatom til den yderste skal i ikke-metalatom. Grundstofferne ville gerne ligne ædelgasserne, og helst det som de selv ligner mest. De kan derfor enten afgive eller optage elektroner fra andre grundstoffer så de ville komme til at ligne ædelgasserne. Metalatomet bliver til en positiv ion ved at miste en eller flere elektroner i den yderste skal, fordi så er der flere protomer og er derfor positivet ladet. Ikke-metallerne bliver til en negativ ion ved at få tilføjet flere elektroner i den yderste skal, fordi så er der flest elektroner og bliver der negativ ladet.

Kovalente bindinger: Når to atomer deler to eletroner i en binding, hedder det en kovalent binding. Atomerne i en kovalent binding stræber imod at dele elektroner, så de får deres yderste skal fyldt op. Sædvanligvis indebærer en kovalent binding kun en deling af et enkelt elektronpar. Hvis atomerne deler to eller tre elektronpar kaldes det en dobbelt- eller tredobbelt binding. Grunden til den her binding er at atomerne ønsker at få otte elektroner i yderste skal. Bortset fra metaller kan de fleste grundstoffer lave kovalente bindinger. Kulstof og silicium gør det tit.