På herregården Rise boede en grevefamilie: den gamle greve, den gamle grevinde, deres søn den unge greve, og hans kone den unge grevinde.
Det unge par var netop blevet gift og havde fået deres egen lejlighed i en ellers ubeboet fløj af herregården. Den unge grevinde blev gravid kort efter brylluppet, og da det var det gamle grevepars første barnebarn, glædede de sig selvfølgelig meget.
Den unge grevinde var allerede langt henne i sin graviditet. Hun skulle have fuldstændig ro og havde derfor fået sit eget soveværelse.
En aften vågnede hun uden rigtigt at vide hvorfor. Så hørte hun en svag klagende lyd fra værelset ved siden af. Hun rejste sig med en smule besvær og gik ud på gangen. Hun måtte standse op lidt henne ad gangen for at sætte en hånd på hoften, og få sig rettet ordentligt op. Så fortsatte hun hen til døren til naboværelset.
Nu hørte hun helt tydeligt, at det var en kvinde, der klagede sig. Hun undrede sig meget, for der boede ikke nogen i det værelse. Hun bankede forsigtigt på; men der kom ikke noget svar derindefra, blot nogle underlige slæbende lyde og så denne stadige klagen.
Den unge grevinde tænkte på, om hun skulle hente nogen; men lydene fra rummet trak så mærkeligt i hende. Hun skubbede forsigtigt døren op. Inde i rummet så hun fire kvinder i underligt gammeldags tøj gå frem og tilbage omkring en seng, hvor der lå en ganske ung kvinde og klagede sig.
Det er gratis at oprette en konto