Tak for dit brev, det er godt endelig at høre fra dig. Jeg er glad for at det går godt i London, men jeg savner nu at sidde og fortælle spøgelses historier sammen med dig. Det var altid vores ting at sidde på trampolinen med tæpper og dyner, mens vi fortalte hinanden de mest uhyggelige og uforklarlige historier vi kunne finde på. Sjov og ballade lige indtil du skulle flytte og jeg blev nød til at fortælle historierne til mig selv. Apropos spøgelses historier, jeg var selv med i en her for et stykke tid siden, du vil sikkert ikke tro mig, men det her skete virkelig og det var ikke rart. Jeg var sammen med nog-le veninder, hos min far, en weekend. Vi skulle til festival sammen næste dag og vi havde besluttet os at fjolle lidt rundt ude på gaden sammen på en varm sensommer aften. Vi lavede et bål på den tomme grund lige overfor mit hus, fik fat i en masse tæpper og satte os ned for at nyde de varme gløder. Det var hyggeligt og sådan fortsatte det i et godt stykke tid. Klokken blev to og vi sad på fortorvet med tæpper omkring os mens vi snakkede lidt. Jeg var i gang med at fortælle Shannon noget der skete i sidste uge, men da jeg prøvede at få øjnkontakt med hende faldt hendes øjne pluds-elig på noget bag mig. Jeg drejede hovdet og så en lille pige i den hvideste kjole jeg nogensinde har set, hendes hvide hår gik helt ned til knæene på hende og hun var bleg. Meget bleg. Jeg fik kulde-gysninger bare ved at se på hende. Jeg drejede hovdet tilbage til Shannon og Josephine,
Det er gratis at oprette en konto