Tyskland blev efter 2. Verdenskrig besat af Frankrig, Storbritannien, Sovjetunionen og USA.
Indtil Sovjetunionen begyndte at gå i opløsning i 1980’erne, var USA og Sovjetunionen supermagterne.
I starten var USA stærkest, og der var ikke blevet kæmpet på amerikansk jord. Det havde gået udover Sovjetunionen, som havde mistet omkring 20 mio. Sovjetborgere, og tyske tropper havde også ødelagt virksomheder, så produktionen faldt til det halve.
Forholdet mellem USA og Sovjetunionen havde været anspændt før 2. Verdenskrig, men alligevel stod de sammen mod det nazistiske Tyskland.
Da de havde været anspændte, udviklede de to lande efterhånden så meget ammunition og atombomber, at det kunne være nok til at udrydde jordens befolkning.
Krigen kaldes derfor for Den Kolde Krig, da man siger det var en krig på ord og trusler.
Der opstod aldrig en direkte krig, men en indirekte, hvor man bl.a. generede hinanden politisk og økonomisk.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
Før 2. Verdenskrig var menneskerettigheder ikke noget, som internationalt var anerkendt. Hvad magthavere gjorde ved sit lands befolkning vedkom ikke andre lande, så man blandede sig ikke i hinandens ”sager.”
Efter hændelserne i 2. Verdenskrig, og tyskernes brutalitet mod jøder, sigøjnere og andre undertrykte folk, blev man enig om at skabe internationale regler, som skulle sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder over for staten.
Det er gratis at oprette en konto