Billedet hedder Ursus The Victor, og er malet i år 1992 af den polske maler Jacek Yerka. Jacek Yerka maler typisk nogle surrealistiske og meget fantasifulde malerier.
Farverne er mest meget mørke og dystre, men samtidig blide og naturtro farver. Jeg synes, farverne får billedet til at virke mystisk, spændende og dragende. Samtidig er der noget uhyggeligt over billedet.
Der er rigtig mange detaljer, som får gang i fantasi og tanker. Man begynder nærmest uvilkårligt at digte en historie, mens man kigger på billedet og hele tiden finder nye og spændende universer.
Billedet forestiller en mørk lade med en traktor. Det ser ud som om, traktoren har vædderhorn og et stort øje. I laden er der også nogle låger. I den ene låge kan man se en slange med ild ud af munden. I den anden låge kan man se slangens hale og en mørk skov. Ved siden af traktoren er der endnu en låge, med en mark med buske, træer, gule blomster og et springvand, som godt kunne ligne Paradiset. Taget på laden er et stråtag. Det ligner nogle marker med lidt buske og træer. Der fører en stige op til markerne, men den går ikke ned til jorden ved laden.
Det er gratis at oprette en konto