I en anden verden

Jeg åbnede vinduet og kiggede på de smukke stjerner som dækkede himlen ligeson sand på jorden. Jeg tænkte på hvad der mon er bag denne himmel som er så langt væk, men alligevel så tæt på. Er der en anden verden som venter på os efter denne? Hvis der er, er den så bedre end denne her eller værre? Skal man selv finde vjen derover? Nå, men det var ved at blive ret sent og jeg burde sove. Da jeg lagde mig i min seng, og lukkede øjnene hørte jeg nogen. Jeg åbnede øjnene og der havde jeg beviset. Faktisk, var det kun mig som så den. Så jeg kunne ikke helt bevise det, men at jeg ved det er nok. Der lå jeg i sengen og en flyvene lille nisse som kaldte på mig. · Simon, ikke.? · Jo. Sagde jeg med en meget skræmt stemme. · Vores dronning har hørt dine tanker og har holdt øje med dig i noget tid nu. Hun syntes at tiden er inde. · Tiden til hvad? · Det får du at vide bagefter. Kom med mig, og du kan få alt hvad du har tænkt på og drømt om. Jeg rejste mig op og gik med denne lille skabning. Da vi var ude i haven knipsede han med fingrene og så var vi på en gård. · Arturo, luk døren op, sagde den lille nisse. · Har du drengen med? · Ja, det har jeg, luk os så ind til de andre. Pludselig bliver der en dør ved siden af porten åbnet og en slanges hoved kommer ud. · Bare rolig Simon, jeg gør dig ikke noget. Så, bliver porten åbnet og der står en traktor med et øje, som kigger ned på mig som om den var overrasket. Det er så lidt mærkelig, det burde være mig som er det. Det blev lysere og så kunne jeg se 2 andre børn. · Hej, jeg hedder Simon. · Hej, du virker ret afslappet. Kan du sige mig hvad vi laver her? Og jeg hedder Josefine, og han hedder Lars. · Faktisk så ved jeg det heller ikke, men nissen sagde at der var en dronning som har holdt øje med mig. · Nå men nu er mit arbejde færdigt, sagde nissen. Traktoren kom tættere på og sagde at tiden var inde. En tredje dør blev åbnet, og det var det smukkeste jeg nogen sinde har set. Solen skinnede så stærkt, at jeg næsten ikke kunne åbne mine øjne mere. · kom så, nu får i jeres livs oplevelse. Sagde traktoren. · Hvor er vi? Og hvad hedder du? · I er i Fantasia, vores verden som ingen ved noget om, og i kan kalde mig Ed. Vi er på vej til dronning. · Okay, må jeg spørge om noget? Hvorfor er det dig og Arturo som vogter døren? · Grunden til hvorfor Arturo og jeg sidder der får i at vide når vi når hos dronningen. Timerne gik og vi var stadig ikke nået over hos dronningen. Men jeg var overhovedet ikke træt, selvom vi gik i timevis. Var det fordi vi er i Fantasia? Eller var det bare mig som var for spændt? Hvad end det er, var det ligemeget. Det her sted var fantastisk. Eller var det også fordi der var så mange ting som man ikke ser hvor som helst. Jeg kunne høre træerne trække vejret, og blosterne som var levende, og græsset som vi gik på, det beklagede overhovedet ikke. Alt var levede. Alt og alle forstår hinanden og tager hensyn. Lad mig bare sige det på denne måde. Det her sted havde alt