Insulin binder sig til molekyler på celleoverfladen som medvirker til at receptorerne øges bl.a. transporten af glukose ind i cellen og dér udøver det en bestemt biokemisk virkning.
Når vi indtager mad, transporteres glukosen fra blodet og ind til beta-cellen af et førende transportprotein. Her nedbrydes glukosen og der bliver dermed dannet ATP som her påvirker en følsom kanal, kaldet K+- kanal i cellemembranen der hermed lukkes. Det medvirker til at kanalen at spændingsforskellen over membranen falder ved depolarisering. Den åbner så en spændingsafhængig Ca2+-kanal og strømmer ind i cellen. Ca2+ påvirker hermed de insulinholdige vesikler der herefter afgiver insulin til blodet.
Insulins regulering af glukosekoncentration i: Blod, muskler, lever og fedtvæv.
Bugspytkirtlen har to funktioner; endokrin og exokrin. Ved endokrin menes der at blodet går direkte ind til blodet mens eksokrin først skal transporteres ved specielle ”kanaler”. Endokrins funktion foretages af Langerhanske øer. Langerhanske øer har tre slags celler som hver har sin funktion, alfa-celler producere glukagon, beta-celler producere insulin og delta-celler producere somatostatin. Insulin produceres i beta-cellerne i de Langerhanske øer. Den er med til at regulere blodsukkeret i kroppen.
Glukagons hormonelle virkningsmekanisme
Glukagon har den stik modsatte effekt af insulin men udskilles på samme måde som insulin fra bugspytkirtlen også kaldet pancreas. Glukagon er med til at nedbryde glykogen til glukose så glukosen kan frigives til blodet.Først og fremmest stimulerer glukagon glykolysen – nedbrydning af glykogen til glukose. Derefter bliver glukoneogenesen stimuleret – nedbrydning af proteiner i leveren (fx mælkesyre, pyredruesyre m.fl.) for at opretholde energistofskiftet – fx ved langvarig faste. Til slut bliver lipolysen stimuleret – der sker nedbrydning af glycerid til glycerol og frie fedtsyrer.
Det er gratis at oprette en konto