Den politiske bevægelse, som virkede for en selvstændig irsk republik, hed Sinn Féin. Ved valget i 1918 fik Sinn Féin et stort flertal blandt irske vælgere. I januar 1919 oprettede Sinn Féin et uafhængigt irsk parlament, Dáil Eireann, og en række centrale funktioner. Den britiske regering bekæmpede disse institutioner og erklærede krig mod det nye demokrati.
I de urolige perioder dannedes en guerillabevægelse, the Irish Republican Army (IRA) i 1919. Bevægelsens taktik blev forbilleder for mange andre antikolonialistiske bevægelser.
Forhandlinger førte i 1921 til en traktat, som delte Irland. Den irske fristat blev anerkendt som selvstyrende dominion inden for the British Commonwealth. De 6 nordlige amter (Nordirland) fik en sær ordning, så de forblev britiske, men med eget parlament.
Traktaten delte IRA. Den ene fløj blev til den irske fristats nye hær. Den anden fløj ønskede hele Irland frigjort fuldstændigt fra Storbritanien og fortsatte kampen som IRA. En bitter borgerkrig mellem de to fløje endte med nederlag til IRA.
IRA reorganiseredes i 1920'erne og fortsatte sin kamp gennem 20'erne og 30'erne, men med begrænset virkning.
Hvad er IRA?
IRA (Irish Republican Army – den irske republikanske hær). Oprindelig den irske oprørsbevægelse som kæmpede mod det britiske overherredømme.
Efter Irland fik selvstyre, dannede dele af IRA grundstammen i den irske hær. Den oprindelige organisation blev i 1969 splittet i to.
Det er gratis at oprette en konto