Mikes dag som skovhuggerbeskytter

It was a humid morning, when Mike walked out in the forest, to work. His job was to protect the woodcutters, from all the wild animals, who live in the forest. The wind blew in the big tree crowns, and sends an ocean of petals, down to the humid ground. Mike arrived to the spot. The spot was up in a big old tree. From here he could see the whole area, and shot the wild animals, if it was necessary. He places himself on the platform, which was up in the tree. He had taken a book with him, when there not usually happen anything. It was a very old book. The book was acting about a poor family, how lived in a provincial town. It was actually very exciting. After about four hours, he had redden the book finish. That was very good timed, because now there was closing time. He walked down from the platform, and walked down to their little but cosy place. The ground was completely muddy and swampy, after all that moisture. When he arrived to the place, he sat down whit some colleagues, and played a game Meyer. Mike lost quickly, because he had never really played it before. First time was actually for exactly 2 weeks ago, when they arrived here. After the quick game he walked over to get some food. The menu today was some freshly baked bread, and a tin off tuna. He eat it with a big appétit, and walked over to his tent. He shared tent with another man called Ben. Ben was one of the best woodcutters they had. He was big, strong and knew exactly where to place the axe in the tree. There was just one little inconvenience with him, because when Ben was little, he got kicked in the face, by a horse, so he brooked the nose, and because of that Ben snored a lot. Because of that Mike slept with cotton wool in his ears. Now the clock was 21.30 pm and bed time. He laid down on his little soft madras, and fall asleep. He waked up 07.23 am the morning after, whit a jerk, when Ben fell over his bag, and hit his head down in a little table. Mike got quickly on his feet and asked Ben about he needed help. Ben didn’t answer, but waved Ben away with his hand. Mike took some shabby pants and a dirty T-shirt on, and walked out to get something to eat. The breakfast consists of the rest of the bread from last evening, and some jelly. He eat a lot off food, walked after that, over to his tent, and picked up his riffle. He took his riffle and walked over to the platform. The platform was cold and wet after the night’s frost. He placed himself on the platform and remembered that he should have taken a book whit him. He hurried back to get a book. When he got the book, he walked back to the platform, and sat down. He should just begin to read the book, when he heard a giant roar. He hurried to take his riffle, and looked out over the forest. There! Han saw a big black bear, who stood on its hind leg, and threaten a woodcutter, who was stuck under a tree whit his one leg. Mike aimed on the big bear, and shot. The shot resound in the hole forest, so all the bird flow panicle away, from the beautiful tree crowns. Mike looked over against the bear and saw, that he had hit it. He ran quickly over to the bear and the man. The bear was laying on top off the man. For an safety reason he perforate to the bear, and ascertain that the bear was dead, with a shot in its forehead. He looked on the man, and saw that it was Ben. He walked over to him and got the bear away from Ben. But it was too late, Ben was crushed to dead. Mike ran all what he could, against lejren. Da han kom derhen, skreg han alt hvad han kunne ”Ben er død, Ben er død”. Folk begyndte at løbe hen mod stedet, mens andre gik i gang med at bygge en kiste. Alle var rystet, og turde ikke gå rundt og hugge brænde uden et våben. Derfor fik alle tildelt en pistol. 2 dage efter katastrofen, var der begravelse og mindehøjtidelighed. Alle havde været i bad og taget deres pæneste tøj på. Ben var blevet badet og klædt fint på og lagt ned i en kiste af træ. Der var blevet fløjet en præst ned til dem, så han kunne få en ordentlig begravelse. Det var en smuk begravelse, med sang, taler og gråd. Efter den smukke begravelse, var der mad. For første gang lige siden de kom, var det noget lækkert mad de fik. De fik hele 3 retter. Til forret var der ferskrøget laks, med lidt salat. Hovedretten bestod af bjørnen, der havde mast Ben, og nogle kartofler. Desserten var en flødeis med lidt frugt. Efter maden satte de sig omkring et bål, og sang sange og fortalte historier. Da klokken blev omkring 23.45, aftalte de at gå til køjs. Det var helt mærkeligt lige pludselig at sove alene, og så uden vat i ørene. Dagen efter stod Mike op, tog noget tøj på, og gik ud til de andre, som sad og spiste. Alle sad tavse og spiste. Mike gik hen, og satte sig ved sit eget bord. Han kiggede rundt, og så hvor bange folk var blevet efter katastrofen. Han mistede appetitten af at se det, så han gik ud på platformen. Der sad han tavs, og kiggede ud over skoven, mens hans tanker løb rundt i hovedet på ham. Tænk at der kun var en uge til, at Ben og ham skulle hjem igen. Tænk at være så tæt på at komme hjem fra helvede, og så fejle til sidst. Tænk på hans stakkels familie, der aldrig får ham at se mere. Det var noget med, at han havde en lille pige på 4 år, og en gravid kone. Sådan sad Mike og tænkte, lige indtil der lød et skud. Mike fór op og greb sit gevær. Han kiggede rundt i skoven, og så en mand ligge på jorden. Mike løb alt hvad han kunne ned til manden. Da han kom derned, var der allerede folk omkring manden. Mike så, at manden havde skudt sig selv i munden, og der var blod ud over alt. Mange af skovhuggerne begyndte at kaste op, og løbe væk. Mike løb også væk, han løb op mod deres tilholdssted, og pakkede sine ting. Han havde fået nok. Han løb hen til den eneste telefon, der var ude i skoven, og ringede til deres arbejdsgiver, og sagde at de skulle hjem, og det var nu. Arbejdsgiveren gav efter og sagde, at der ville komme et fly og hente dem om ca. 3 dage. Mike begav sig hen til de andre for at fortælle nyheden, men ingen af dem hørte efter. De havde travlt med at løbe rundt og skrige som små børn. Han opgav efter lidt tid, og gik ind i sit telt. Han lagde sig i sengen, og begyndte at læse den nye bog. Bogen handlede om en mand ved navn Robinson, der var havnet på en øde ø. Den var rigtig spændende og fangende. Mike lå i sin seng, og læste resten af dagen. Da det var aften, gik han i seng uden mad. For hver gang han så mad, kom han til at tænke på ham, der havde skudt sig selv. Han sov godt den nat, og vågnede sent. Han gik ud og vaskede sig, og begav sig hen til sine kollegaer, for at spørge om de havde pakket. Det havde de og nu ventede de alle bare på, at komme hjem til kolde England. Den dag var alle i godt humør. De sad og spillede Meyer, og det lykkedes faktisk Mike, at vinde for første gang. Om aften samme dag, gik de i seng og bad til, at de snart blev hentet. Mike var lige faldet i søvn, da han blev vækket af en gevaldig larm. Mike skyndte sig at tage sit tøj på, og gik uden for. Der var det. Deres helt. Et passagerfly var landet i skoven, og ventede på arbejderne kom om bord. Mike greb sin taske og gik med om bord. Næsten alle var der allerede. Han fandt en vinduesplads, nede bagerst i flyet, og satte sig der. Der var dejligt køligt inde i flyveren. Lidt efter kom der en stewardesse hen og fortalte, at de ville lette om få minutter. Da flyet startede, lød der en brummen og raslen. Idet de lettede fik Mike propper i ørene. Han prøvede alt for at få dem ud, men han kunne ikke få dem ud. Så besluttede han sig for at lægge sig til at sove. Han faldt hurtigt i en god tung søvn. Men lige pludselig begynder hele flyet at ryste. Mike vågner og opdager, at de er ved at styrte ned. Han tænker sig hurtigt om og ser en faldskærm. Han skal til at rejse sig efter den, da flyet rammer jorden, og alt bliver sort. Alle i flyet dør, og dette var historien om Mikes sidste 4 uger.