Analyse af Katrine Marie Guldagers novelle 'Nørreport'

I novellen Nørreport følger man en række forskellige personer, der hver især passerer Nørreport station på et tidspunkt i løbet af novellen.

Novellen er skrevet af forfatteren Katrine Marie Guldager og er en del af novellesamlingen ”København” som blev publiceret af Gyldendal i 2005. Katrine Marie Guldager er kendt for i sine senere romaner at skrive om familielivet, og om både gode og dårlige relationer i familien. Fortælleren i novellen er alvidende, hvilket betyder, at fortælleren ved alt. Som en flue på væggen kan fortælleren sidde og observere, hvad der sker alle steder, samtidig med at han også kan læse tankerne hos personerne. Novellen strækker sig over en eftermiddag, hvor vi følger et hospitalsbesøg, en café-veninde-tur og et besøg hos en syg dreng.

Novellen Nørreport starter med, at vi møder en dreng, der sidder på trappen på Nørreport Station. Nørreport station er et knudepunkt i København, hvor netop alle typer af mennesker går forbi hver dag. Vi følger derefter en kvinde, der passerer ham. De to personer får øjenkontakt. Damen taber senere sine briller, men en mand hjælper med at samle dem op. Uden for stationen ser kvinden på en ældre dame, som minder hende om hende selv – bare ældre. Vi følger nu den ældre kvinde, som går ind i kiosken på Nørreport og køber en pose slik. Drengen fra før møder nu den ældre kvinde, og spørger, om hun kan undvære et par kroner – hvilket hun selvfølgelig ikke kan. Vi får oplyst, at den yngre kvinde fra før, hedder Bitten. Hun bevæger sig nu ned af Købmagergade for at mødes med en veninde – som dog ikke er kommet længere end Vesterport, fordi der har været et slagsmål i en af S-togsvognene. Imens falder Bitten for et par støvler på Købmagergade, som hun dog beslutter at hun ikke vil købe. Drengen vi mødte i begyndelsen af novellen får overbalance på trappen, falder og slår sin ene fortand ud. Drengens søster ankommer til Nørreport på samme tidspunkt, og ser at hendes bror bliver kørt af sted med en ambulance. Der er ikke plads i ambulancen, så søsteren beslutter sig for at gå til Rigshospitalet. Det falder ingen af de forbipasserende eller tilskuere til ulykken ind, at de kunne køre hende derind, og hjælpe hende med at nå frem til hendes bror. Folk har kun øje for deres egne sager.Imens mødes Bitten og veninden og får en kop kaffe. Drengen ankommer til skadestuen, og ved ikke at han søster er på vej til hospitalet. Søsteren når dog frem til hospitalet få minutter efter. Den ældre dame fra tidligere, vender vi nu tilbage til. Hun skal besøge en dreng, hvis forældre er på ferie, det er derfor hun har købt slik. Drengens tand ligger stadig på Nørreport, men en ung pige finder den og bliver enig med sig selv om, at det er plastic. Hun giver dog slip på tanden, og lader den falde ned mod fliserne. Pigen har en rotte på skulderen, hvilket står i kontrast til meget borgerlige Bitten og den ældre dame.