Fylder min mund med protein og kulhydrat. Eller…?PANDEKAGER! Amerikanske – den bedste af slagsen. Den svampede konsistens og den sukkersøde smag, og hvad der ellers hører til, fylder hele munden. Siruppen klistrer. Den angriber mine tænder som flere tusinde af mikroskopiske krigere. Sukkerkrigere, som min mor nok ville have sagt.Tallerkenen skriger i protest mod bestikkets brutalitet. Jeg tøver… men skovler så videre, som om ingenting betyder noget… og det gør det måske heller ikke?
KNAS!
Jeg tørrer fingrene fri for birkes – denne gang gik det ud over mine bukser – mens jeg bevæger mine trætte øjne hen mod vinduet. Blinker, for at fokusere, men stirrer alligevel blindt ud i haven, solen er ikke stået helt op. Det er stadig mørkt, mørket omslutter huset, køkkenet, spisebordet og mig. Mig? Så lille og sårbar når man ser det på den måde. Det er egentlig underligt at tænke på, er det ikke? At jeg i min ubetydelige hverdag går og bekymrer mig om, at jeg gerne vil lave et godt essay, og få en god karakter? Bekymrer mig om så lille en ting, der fylder så lidt i resten mit liv. For det er vel underordnet? Adr! Den manglede helt klart smør – for det er jo smørret der gør’ed!Jeg mener set i det store billede ikke? I hele den store hvide verden… der betyder jeg jo intet! Knas, knas!Og det gør mit essay vel heller ikke?Jah, det var helt klart bedre med smør!Der er nu så lyst uden for, at jeg kan se de små fugle hoppe rundt i haven. Jeg kommer til mig selv igen. Trætheden havde vist fået sit tag i mig. Blinker en gang, for at fugte mine trætte øjne.
Det er gratis at oprette en konto