Igennem de seneste 2 millioner år, har klimaet skiftevist skiftet mellem kuldetider, istider, varmetider og de såkaldte mellemistider. Under disse istider blev kæmpe mængder af vand bundet som is i gletsjere, som dannede store isskjolde, specielt ses dette på den nordlige halvkugle. Det er svært at vide det præcise antal af hvor mange istider der har været, dog ved man at der i Nordeuropa har været cirka syv istider, hvor gletsjerne i de skandinaviske fjelde efter sigende voksede og forenede sig til det der kendetegnes som det nordeuropæiske is skjold. Under istiderne har isen ikke bredt sig lige meget, faktisk er det kun under de sidste fire istider, at isen helt eller delvist har dækket Danmark. Igennem opgaven vil mit fokus derfor også kredse om den sidste istid bedre kendt som Weichsel-istiden med særlig fokus på den Ung baltiske istid. Derudover vil jeg under opgaven blandt andet gennemgå de fire isfremstøds forløb, hvilken virkning gletsjerne har haft på det landskab vi kan iagttage i dag, teorier for istiders opstandelse, metoder til datering af isfremstød samt illustrere et eksempel på skabelsen af et dødislandskab via et laboratorieforsøg.
Hvis vi ser bort fra kyst- og klitområderne, er langt den største del af det danske areals udformning et resultat af gletsjeraktivitet samt arktiske forhold under Weichsel-istiden. I det meste af Weichsel-istiden var Danmark et åbent tundralandskab med næsten ingen bevoksning. Det var først i den sidste tredjedel af Weichsel-istidens periode, at isen nåede ind over Danmark, hvilket er sket ved følgende isfremstød, Det gammel Baltiske, Norske, Fennoskandiske og Ung Baltiske fremstød.
Det er gratis at oprette en konto