?Kaninen er vegetar. Det er en god idé at lægge grøntfoderet rundt omkring, så kaninen selv skal lede efter maden. Så får kaninen brugt noget energi og bliver samtidig udfordret..
Tørfoder og grøntfoder
?Kaniner skal både have kaninpiller og grøntfoder. De vitaminer og mineraler, kaninen har brug for, er indeholdt i kaninpillerne.
Grøntfoder kan f.eks. være kløver, lucerne og mælkebøtter om sommeren, og roer, kål, rødbeder og gulerødder om vinteren. Frugt som æbler og pærer kan kaniner også godt lide. Man må aldrig fodre med slået plænegræs. Men brød, ris og kartoffelskræller, kan man sagtens fodre kaninen med.
Kaniner skal altid have adgang til hø, så maven har noget at arbejde med. Hø holder kaninens fordøjelse i orden.
Kaninen skal have mad morgen og aften dagligt. Mange foretrækker at give kaninen kaninpiller om morgenen, og grøntfoder om aftenen. Gør man det, har kaninen noget at lave om natten, når den er aktiv. Fjern altid gamle foderrester inden der fodres på ny. Der skal altid være adgang til frisk vand.
Som tommelfingerregel skal kaninen have ca 25 g kraftfoder pr kg (forventet) voksenvægt.?Men det er meget individuelt for hver enkelt kanin, så det er kun et hint. Der skal tages hensyn til, hvor meget hø der spises; hvor aktiv kaninen er; om den har unger; om den er i fæld. I det hele taget skal mængden tilpasses kaninens behov. Gives der meget grønt ved siden af, reduceres mængden af piller.
Det er gratis at oprette en konto