Hvad er Alzheimers demens? Hvordan kommunikerer vi med borgere med demens, så vi yder bedst mulig psykisk omsorg? Hvordan kan vi som social- og sundhedshjælpere hjælpe med at opretholde livskvaliteten hos borgere med demens?
Demens stammer fra latin og betyder: ”væk fra sindet”. Dette vil sige, at de mentale færdigheder svækkes af sygdom af syglige forandringer i hjernen. Eftersom mange sygdomme kan medføre demens, karakteriseres demens altså ikke som en specifik sygdom, men en kognitiv svækkelse, der udvikles i voksenalderen. Demens opstår sent i livet, og har tidligere været opfattet som et normalt aldersfænomen. Dvs. demens er et tegn på sygdom og ikke alderdom. Demens udgør et bredt spektrum, der går fra en relativt afgrænset og moderat kognitiv svækkelse til en tilstand mærket af hjælpeløshed og mangel på forståelse af verden omkring sig. I mange tilfælde udvikles demens langsomt og er til tider ubemærket i starten. I starten af sygdomsforløbet, kan symptomerne være lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer på stress og depression. Tidlige symptomer kan være begyndende nedsat arbejdsevne eller funktionsevne i hverdagen, let kognitiv svækkelse, diskrete ændringer i adfærd eller personlighed, ændringer i følelsesliv og reaktionsmønstre, vedvarende træthed eller nedsat initiativ. Det kan være svært at skelne mellem begyndende demens og almindelig kognitiv ændringer ift. aldring, da den naturlige aldring kan medføre langsommere mentalt forarbejdningstempo og en mindre grad af mental fleksibilitet.
Det er gratis at oprette en konto