Jeg vågnede op en mandag morgen, og hørte de dejlige fugle kvidre. Jeg kunne mærke den kølige vind, da jeg satte vinduet på klem. Jeg kunne dufte morgenbrødet og det sprøde bacon på panden. Alting startede ud med en super dag, indtil jeg kom i tanke om jeg skulle i skole. Endnu en dag hvor helvede ville begynde. Jeg var alene i verden, helt alene. Ingen gad mig, ingen ville være sammen med den grimme, bumsede og ulækre pige. Jeg var et nul, og det ville jeg nok altid være. Jeg forstår ikke hvordan de kan gøre det, hvordan kan de mobbe andre? Er det virkelig så sjovt, at få andre til at græde, få andre til at føle sig usikre og have det dårligt med sig selv. Mobning er en af de mange ting jeg ikke forstår.
Mine tanker omkring mobning er rent ud sagt, nogle forfærdelige tanker. I min verden er mange af dem der mobber selv blevet mobbet. De må have det frygteligt med dem selv, siden de føler behov for, at krænke andre. Alle har et svagt punkt, og når folk prikker til det ,så er man sårbar. Der er bare nogle mennesker her i verden som er så egoistiske, at de hellere vil se smerte end føle det selv. Man føler måske lidt usikkerhed, og man har behov for, at se at andre også kan have det skidt. Derfor mobber nogle måske.
Det er gratis at oprette en konto