Igennem Tove Ditlevsens ’’Nattens Dronning’’, følger vi datteren, Grete, som hjælper sin mor med at gøre sig færdig til Karneval. Moren har købt en dyr og meget fin kjole kaldt Nattens Dronning. De sidder i stuen, hvor faren sover i sofaen. Han er meget imod sin kones barnlige og forskruede planer om fest og ballade. Han arbejder kun hvert halve år om natten og forsøger, at forsørge familien. Da Grete hjælper sin mor med at gøre sig færdig til karneval, vågner faren. Han håner og latterliggør moren med det samme, med ondskabsfulde kommentarer, så moren skynder sig ud af døren, mens Grete må blive hjemme ved sin far. Da moren går, mildnes stemningen og faren forsøger at snakke lidt med Grete, men han fanger ikke hendes opmærksomhed, da de ikke deler samme interesser. Derfor ender det med, at han også forlader hjemmet. Hermed er Grete efterladt alene hjemme til at rydde op i morens rod og sine egne tanker.
Teksten er meget kort og præcist beskrevet med få personer – dette efterlader mange tydelige genretræk. Den indeholder ét handlingsforløb i en lineær komposition, som starter i in medias res med en begrænset synsvinkel. Handlingen strækker sig over et par timer. Moren sminker sig ? Snak om far og karneval ? Faderen vågner ? Moren går ? Grete og farens snak ? Faren tager på arbejde ? Grete græder Jeg går ud fra at teksten foregår i 1950’erne, da den er blevet skrevet i 1952. Penges værdi var også meget højere dengang, så dette kan være endnu en identifikation. Miljøet er ikke særlig godt beskrevet, men eftersom faren går højt op i økonomien, regner på alting (s. 2, anden spalte) og han er nattearbejder, tænker jeg at det foregår i arbejderklassen.
Det er gratis at oprette en konto