Nattens Dronning Tove Ditlevsen’Nattens Dronning’ blev udgivet i 1953, og er en karakteristisk novelle om et ustabilt familieliv. Den er karakteristisk da det er en fortælling med få personer, startes i medias res, har kun et handlingsforløb, bruger fiktive personer og har en overraskende slutning. ’Nattens dronning’ er fra digtsamlingen Paraplyen, og skrevet af den københavnske Tove Ditlevsen. I novellen mærker læseren handlingen og tankerne, ud fra en 10-årig piges perspektiv. Moderen går til karneval om natten, og faderen gør alt hvad der står i sin magt for at latterliggøre hende. Familielivet er præget af mangel på respekt og forståelse, og det går ud over lille Grethe, der tvinges til at tage ansvar og være voksen.
I novellen møder vi de tre vigtige karaktere, men den vigtigste er hovedpersonen Grethe, da fortællingen tager udgangspunkt i hendes synspunkt og følelser. Datteren Grethe er 10 år gammel og går igennem en identitetskrise. Hun er meget fascineret af sin mor og vil gerne med hende til karneval: (Side 73. afsnit 1 linje 15.) ”Når Karen blev 14 år, vilde hun tage hende med til karneval. Der var fire år til”. Hendes mor er et vigtigt forbillede for hende, og da faderen spørge hvad hun vil være når hun bliver stor svarer hun ”Nattens dronning”, som hendes mor: (side 75. Linje 2) ” >> Hvad vil du være, når du blir stor?<< spurgte han. >>Nattens Dronning,<< råbte hun begejstret, men dukkede sig som for en lussing. At hun dukker sig som for en lussing, viser han hun er bange for faderen. Grethes forhold til sin fader er også langt mere anstreng og hun ville egentlig helst at han bare forsvandt fra hende og moderens liv: (Side 73. afsnit 2 linie 24) ”Hvis han bare kunne styrte ned engang fra et stillads og slå sig ihjel. eller drukne – i en mergelgrav – så ville alting blive godt”. Grethe er vred på ham og føler sig mobbet af ham, fordi hun vil være som moderen, men hun er også for bange til at udtrykke sin vrede. Grethe er glad for at hun ikke er en dreng, og nyder at gøre pigede ting, så som at læse romaner i bladet ’Hjemmet’, og at holde spejlet for sin mor, da hun gør sig klar til karneval. Hun virker meget moden af sin alder, skal være meget alene og passer sig selv.Det er klart et hjem uden ressourcer og overskud på mange måder. Familien bor i en lille lejlighed i en større, men ukendt by. De ligger under middel hvad angår penge, da faren er arbejdsløs. Moderen er dog på arbejdsmarkedet, men kvinder tjente knap så mange penge dengang. Et tegn på at de ikke klarer den så godt økonomisk er da moderen lyver for faderen, om hvad hendes kostume kostede. Hun prutter om prisen og får prisen ned. Hvis ikke hun kunne få den billigere ville faderen kunne regne ud, hvor meget mad de kunne have fået for de penge, som hun i stedet har købt et kostume for. Det er dog ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også respekt og magt. Faderen tror han kan få moderen til at blive hjemme, når han ydmyger hende på det groveste. Det eneste han gør, er at skubbe hende længere væk, og hun vil kun fortsætte med at tage til karneval. ’Nattens dronning’ er navnet på moderens dragt, til karnevalet. Der findes også en blomst ved navn ’Nattens dronning’. Det er en medicinplante og virker healende. Dens blomstring foregår kun over en nat, hvor den åbner sig ved solnedgang og visner ved solopgang. Der kunne godt være en parallel forbindelse mellem de to ’nattens dronninger’. At moderen kan få lov til at folde sig ud og ’blomstre’ om natten, gør at hun kan klare sig til hverdag. Karnevallerne giver hende et pusterum, og virker som en slags medicin på hende. Hun bliver ved med at deltage i dem, på tråds af sin mands hårde ord, så de må også betyde noget helt specielt for hende. Denne novelle indeholder mange vigtige og realistiske temaer. Tove Ditlevsen beskriver klart og tydeligt hvordan det er at vokse op i en familie med manglende respekt, og hvad det gør ved børnene. Udover familieproblemer og manglende respekt, indeholder den temaer som: drømme, ulykke, oprør, forandring, frygt for noget anderledes men også fascination af noget nyt. Jeg tror mange kan sætte sig ind i hvordan 10-årige Grethe føler, da der bliver beskrevet mange velkendte barnlige følelser og tanker. En følelse jeg specielt kunne sætte mig ind i, var følelsen af undertrykt vrede. Jeg tror de fleste har haft mere eller mindre barnlige ting at være vrede over som barn, men det er altid sværere at vide hvordan man lige skal udtrykke det. De mere stille og følsomme børn (som Grethe) vender følelserne mere ind af, da hun godt ved, at de andet ikke kan nytte noget. Det, at føle sig tættere på den ene forældre end den anden, er også ret normalt for børn. Piger er tit specielt fascinerede af moderen, mens drenge ofte er mere optaget af faderen. Jeg synes det var en god og tankevækkende novelle. Den sætter liv til nogle glemte følelser, og har en åben slutning, der som får én til tænke over hvordan mon historien vil forsætte.
Det er gratis at oprette en konto