Kontekst: Ekspressionismen skal nok mest betegnes som kunstnere der voksede op i en verden de følte sig fremmede i, og som de gennem deres kunst, prøvede at fortælle menneskerne omkring dem, om det. De prøvede at stoppe det. Billedet er derfor malet som et selvportræt.
Sted og miljø: Billedet er malet af en bro over noget vand, og man kan se solnedgang på den store himmel. Der er to skibe i baggrunden. Personer: i forgrunden er der manden (skriget), og to personer i mellemgrunden til venstre. Relationer og mimik: Manden laver tydelig mimik, altså ved at han holder sig på kinderne og har åbenstående mund. Man er ikke i tvivl om at han skriger. Handlingsmønstre: Ham der skriger, og menneskerne (silhuetterne) i mellemgrunden der er på vej væk.
Udformning og komposition: I højre side er der en tydelig diagonal, pælen. Den giver lidt vægt, og helhed på billedet, da de mørke farver i venstre side gør det meget tungt i den side. Beskæring: Man kan ikke se hvor broen ender, da den er skåret lige ved menneskerne. Der er meget himmel på billedet. Der er ikke noget gyldent snit på billedet.
Streg og form: Meget kurvet, undtagen broen, den er meget skarp. Udtryksfuldt: Farverne og manden der skriger, de sorte silhuetter. Alle tingene siger en masse. Bevægelse: Meget udflydende måske blæsende fordi der er mange urolige linjer og farver. Det ligner lidt at hans verden falder sammen. Farvesymbolik: Voldsom himmel med orange og som er varme farver, vandet: mørkeblåt og sort, er kolde farver. Ellers meget dystre farver.
Det er gratis at oprette en konto